Osteoporose

Tilbuddene er til patienter, der er i risiko for at udvikle osteoporose, og et 8-ugers trænings- og undervisningsforløb til patienter, der ER diagnosticeret med osteoporose.

8-ugers forløb for patienter med osteoporose

Målgruppe

Tilbuddet henvender sig til patienter med diagnosen osteoporose efter en DXA-scanning. Patienten må ikke have nylige brud, og skal være trænbar.

Formål

Formålet er at give patienten viden om og redskaber til, at leve et godt liv med osteoporose.

Tilbuddet

Forud for tilbuddet er der en afklarende samtale hos Center for Sundhed. Tilbuddet løber over 8 uger med 2 mødegange om ugen. Tilbuddet indeholder både træning og undervisning og varer 1½-2½ time pr. gang.

Informationsmøder for patienter

Målgruppe

Informationstilbuddet henvender sig til patienter med risiko for at udvikle osteoporose eller patienter, der har interesse i at vide mere.

Formålet er at give patienten viden om osteoporose og at forebygge sygdommen.

Tilbuddet indeholder:

  • 2 informationsmøder af 1½ times varighed
  • information om bl.a. sygdomsforståelse, livsstil, fysisk aktivitet m.m.

Henvisning

Henvisning foregår via korrespondance, tlf. 96 11 48 50 eller e-mail sundhedscenter@holstebro.dk, ELLER ved at patienten selv henvender sig i Sundhedshuset Stationsvej, Stationsvej 33A, 7500 Holstebro.

Comments are closed