Psykiatripladser og rådgivning om spiseforstyrrelser

Otte ambulante døgnpladser

8 ambulante døgnpladser til borgere med psykisk sårbarhed og/eller sygdom er etableret på Center for Sundhed, Stationsvej 35, 7500 Holstebro. Ophold på en ambulant døgnplads kan vare 2-5 døgn.

Formålet med ambulante døgnpladser er forebyggelse af ind- og genindlæggelser samt tilbyde kvalificeret indsats tæt på borgerens hjem. Pladserne kan også anvendes i udslusningsforløb efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Holstebro, Lemvig og Struer kommuner råder over 3 af de ambulante døgnpladser, mens Akut Ambulant Team (AAT) har de sidste 5 ambulante døgnpladser. Patienter henvises til de regionale ambulante døgnpladser ved AAT.

Læs mere på siden

Pressemeddelelse

Rådgivning om Spiseforstyrrelser og Selvskade

Sundhedsstyrelsen har bevilget 1.209.259 kr. til kommunens indsats med at hjælpe mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Pengene skal bruges til at udbygge Task Force for Spiseforstyrrelser og Selvskade, et rådgivningstilbud, som er åbent for både borgere, pårørende og professionelle.

På kommunens hjemmeside kommer man i kontakt med Task Forcens koordinator, som er uddannet psykolog. Task Forcen repræsenteres fra børne- og voksenområdet, ved bl.a. socialrådgiver, sundhedsplejerske og skolekonsulent.

Comments are closed