Genstart

Hvert år bliver ca. 18.000 mennesker i Danmark ramt af en hjerneskade. Efter en skade kan der behov for at “genstarte” hverdagen.

I Holstebro Kommune ønsker vi, sammen med vores samarbejdspartenere, at sammensætte et rehabiliteringsforløb, som netop er tilpasset den enkelte patients behov – og dermed giver patienten de bedste muligheder for et godt liv fremadrettet.

Rehabiliteringsforløb kan indeholde følgende tilbud:

  • Genoptræning af fysiske og kognitive skader (f.eks. hukommelse, koncentration)
  • Afklaring af behov for socialpædagogisk støtte (f.eks. hverdagsrelateret vejledning)
  • Afklaringsforløb i forbindelse med tilbagevending til arbejdsmarkedet
  • Afklaring af behov for personlig og praktisk hjælp
  • Midlertidigt botilbud

Et rehabiliteringsforløb kan dog være vanskeligt at overskue for en patient med en erhvervet hjerneskade, derfor har vi lavet disse pjecer som giver et overblik over forløbet samt relevante kontaktoplysninger i Holstebro Kommune.

Du er meget velkommen til at udlevere pjecerne, samt kontakte vores hjerneskadekoordinator for mere information.

Comments are closed